Klient udtalelser
Vi får mange fine tilkendegivelser fra klienter og de mennesker vi har arbejdet sammen med. Her er et lille udpluk.
Kære Mads
Jeg skriver til dig for at takke dig, takker dig fordi du hjalp mig igennem min kaotiske tid. Jeg havde mildest talt kaos i mit firma og i mit privatliv, jeg havde så ondt i livet og var på randen af at blive sindssyg. Men du var cool og var ikke let at skræmme, eller din knusende ro, gav mig et andet syn på mit liv og virke. Jeg syntes jo at jeg var i min gode ret til at have ondt af mig selv og jeg havde rygsækken fuld af skyld og bebrejdelser til alle mine omgivelser. Alle var skyld i mine ulykker, for jeg knoklede jo mere end 80 timer om ugen for at stille alle tilfredse i min familie og mine børn, mine kunder. Uanset hvad så var mit firma ved at gå skråt på røven og jeg var millimeter fra skilsmisse.
Du vendte op og ned på alt hvad jeg havde styr på, (troede jeg), du grinede af mig, når jeg syntes det var synd for mig, og var medfølende når jeg viste sårbarhed, du snorkede af mig, når jeg syntes jeg var sej og som det viste sig, at jeg bare havde lukket af for følelserne.
Vi kastede os imellem mit liv som ægtemand og som far, hvilket var rimelig nemt at få styr på, for det var jo en kopi af mine forældres liv, og da jeg fik øje på det, så var det blot at ønske, hvordan jeg gerne ville have det. Så da jeg havde grædt over min fortid, forsvandt mine dæmoner og min kone tog pænt i mod mig. I dag er det nemt at forstå, for hvem vil have en mand som ham jeg var, ”lukket, bitter, sur og gal, en som du sagde en ”brokkerøv”, ja jeg var en brokkerøv og værre end det, jeg var fuld af selvhad og verden samarbejdet blot med mig, som du så provokerende havde ret i.
Da vi havde fået mit privatliv på skinner og jeg havde fået lukket op for kærligheden, tog vi fat om mit firma. Jeg troede at hang sammen med det økonomiske underskud, for alle mine ansatte var jo dygtige og gjorde det bedste, vi gav jo alt hvad vi havde. Troede jeg, men da vi tog fat om min overansvarlige rolle i firmaet og den dobbelte styring og kontrol jeg lagde for vejen, skete der mirakler. Du lærte mig at give slip, du lærte mig at jeg var god nok og det var mine ansatte der skulle vise deres værdier og dem der skulle have anerkendelse og mere ansvar.
Jeg skriver til dig, netop fordi vi har afsluttet vores regnskab og du har en del af æren at vi har vendt et økonomiske underskud til en sund overskudsforretning. Vi arbejder langt mindre alle mand og jeg er kommet ned på 35 timer om ugen. Ja hvad giver du? Du fik mig ud af mit arbejdsmisbrug og misbrug af mine omgivelser. Mine kone elsker mig dybt og vi er begge dig dybt taknemmelig for din støtte til mig og min virksomhed.
Jeg anbefaler dig til mange af mine kollegaer i branchen, da mange har det lige så svært som jeg havde det.
Dyb respekt herfra Mads
Med venlig hilsen
Toni.
Kære Mads 9-4. 2011
Jeg kan dårligt huske den gamle Louises tanker, da hun trådte ind ad din dør, men jeg husker, at hun kom med et ønske om at forandre den følelsesmæssige tilstand hun befandt sig i. Gamle Louise var ulykkelig, bitter og negativ uden mulighed for selv at tage affære. Hun havde hele livet befundet sig i en kasse. En velordnet en af slagsen. En tryg og rar en, men også en uden udvikling og med mange begrænsninger.
Vi har sammen vendt mit liv, på det godt og ondt, til mørke kroge og dybe dale. Vi har låst op for lyset, fejet og frigivet. Åbnet og blotlagt. Jeg føler mig lidt som fugl Fønix. Genfødt af asken. Da lyset faldt på mit indres forfaldne sale skete miraklet. Jeg kunne se mig selv og alt hvad der manglede. Alt bliver nu genopbygget.
Hvor der før var pessimisme er der nu håb og lyse tanker. Befriet for den evige negativitet ser alting anderledes ud. Den gamle Louise så verden som et lunefuldt og farligt sted.
Den nye Louise ved, at det er tornene der giver kant og kontrast. Den gamle Louise følte altid, at andre ikke kunne lide hende. Hun var bange for at vække andres misbilligelse. Kunne næsten ikke eksistere hvis det skete. Nye Louise suger de positive relationer til sig som en svamp. Hun kan godt rumme et afslag og tager det ikke ilde op. Hun kan give og tage. Hun blomstrer og vokser hver dag.
Hvor der før var uro, er der nu harmoni. Hvor der var lukket, mørkt og tæt er det nu åbent, lyst og højt til loftet. Skævheden er rettet op. Der venter kærlighed og forståelse lige rundt om hjørnet. Positive tilkendegivelser fra venner og bekendte er en realitet.
Sagen er, at gamle Louise er død og de fragmenterede rester der dukker op aflives med effektiv hånd af nye Louise, som nu skal leve det liv hun vælger for sig selv og sine kære.
Nye Louise tager 100 % ansvar for sit liv. Hun kan mærke, hvad hun har lyst til. Hun kan give udtryk for, hvad hun ikke vil finde sig i. Nye Louise finder stor glæde ved fornyelse og udvikling. Passionen er vækket. Livet er fyldt med muligheder og få begrænsninger. Hun er endelig blevet hel.
Tusinde tak Mads
Kærligst
Louise
Kære Mads.Mange tak for din måde at være på. Er taknemmelig for, at vi kom på dit kursus og mødte lige netop dig......tak.... Igennem dit kursus og almindelig terapi hos dig, har du magtet at få os til, at se tingene og alle slags følelser på en helt anden fantastisk og ny måde...
Vi havde jo utrolig travlt med hus byggeri, uddannelser og vores selvstændige jobs. Vi røg jo bare ind på den gængse måde at leve på, troede vi.Du ved penge, børn og prestige. Vi har været igennem nogle utrolige dårlige år, hvor vi simpelthen har glemt os selv og hinanden følelsesmæssigt/kærlighedsmæssigt.Vi har haft mange diskussioner og det er desværre mundet ud i utroskab.
Med din måde at se tingene på, samt din meget enkle og nytænkende måde, har du givet os nyt håb og ikke mindst LIV / KÆRLIGHED, til at komme videre, forhåbentlig sammen, i stedet for at fortsætte den gamle, og egentlige ret kedelige og nedbrydende måde at leve på som familie, par og individ.
Kan huske på kurset en af dagene, at du lagde min mand ned på gulvet med mønter på øjnene og spurgte: "Hvad ser du"?....Jeg sagde."ØHH..min mand er død"...JA..."død"....Ja du får de mest skøre og mest fantastiske måder, at vise os, hvordan vi behandler os selv og hinanden...Vi var døde...vi levede i en verden i benægtelse, fortvivlelse , sorg, mistillid, banken os selv/hinanden i hovedet, kaldte hinanden grimme øgenavne og vi kan blive ved.Er det kærlighed?????Nej det er ikke kærlighed.....
Vi er i gang med at tage imod kærligheden/livet til os selv, ja for før kan vi ikke give kærlighed til den anden....og vores to dejlige drenge. Vi har fundet ud af, at vi har en rygsæk fyldt med skeletter fra barndommens, ungdommens, voksen tiden, som vi ikke har fået bearbejdet og tilgivet. Tilgivet os selv for en masse ting, som skete, da vi var børn, og som vi jo ikke, havde mulighed for at gøre som børn.Vi kan se på vores to små drenge, at den måde som vi har opdraget dem på,,,er en tro kopi af vores forældres opdragelse til os...Vores drenge er OS...og vi er DEM.Vi kan ikke hjælpe dem, før vi har hjulpet os selv....De børn, er så uskyldige.Vi har været så gode til at præge vores børn i den forkerte retning uden at vide, HVORFOR børnene reagerede voldsomt, og HVORDAN, vi skulle få dem rettet ind på den rigtige sti igen. Men hvordan skulle vi også kunne gøre dette? vi har jo været "DØDE".
Mads.....vi kan mærke en markant forskel på vores drenges opførsel efter vi har været på dine kurser og nu også gået i privat terapi. Jeg får helt tåre i øjnene, mens jeg skriver, for vi er så lykkelige over, at have mødt dig på dit kursus.Er så glad for at vi brugte penge på parkursus i stedet for en uge på Kreta....OG..HVAD havde det hjulpet?...hmmm....ja vi ville få snakket i den uge og slappet af og komme hjem igen til de vante problematikker, benægtelserne, sorgen osv. Selvfølgelig er livet at rejse for os, men vi har endelig fundet ud af, at bruge pengene på vores udvikling som menneske, end en uges rejse....
JA...VI HAR INVESTERET......INVESTERET i os selv som par og individ.... Håber virkelig at du holder flere kurser, foredrag, meditation osv. for så vil vi og nogle af vores venner gerne med. Vi skal investere i kærligheden/udviklingen.
Tænker; Når du kan få min" vikingemand" til at blive en så fantastisk, kærlig, lyttende, fræk, omsorgsfuld mand...JA.....så kan mirakler ske for alle mennesker...så længe de tør at åbne sig...kikke på sig selv.....erkende at vi ikke er fejlfri osv. .....så kan/bliver verden et bedre sted at bo.HEAL THE WORLD...MAKE IT A BETTER PLACE...FOR YOU AND FOR ME.(MICHAEL JACKSON). Vi glæder os meget til at se dig igen. Du er et fantastisk menneske. TAK....TAK...TAK...Ønsker dig held og lykke og kærlighed frem i tiden. Varme hilsner Hans og Rie
Hej Mads...Jeg vil gerne sige dig tak. Tak fordi at du har valgt at blive terapeut og derigennem kan hjælpe sådan nogle som mig.
Jeg startede i terapi hos dig, både individuelt og sammen med min kæreste. Da jeg startede, havde jeg det mildest talt ikke særlig godt. Jeg befandt mig i en meget svær situation kærlighedsmæssigt og havde (specielt i denne sammenhæng) svært ved at sige fra, sætte mine personlige grænser for, hvad jeg ville acceptere at "stå model til"...
Jeg har igennem terapien fået fokus på mit liv, mine ønsker, mine drømme og at det er mig og kun mig, der er ansvarlig for min egen lykke.
Det er kun mit ansvar, at "designe" mit liv, så det bliver et rigtig godt liv at leve. Et liv hvor jeg vælger alt det til, som gør mig glad og et liv hvor jeg vælger alt det fra, som frustrerer mig.
Vi har også haft fokus på min angst. Jeg har igennem mange år haft angst for det ukendte. Jeg har haft svært ved de uforudsigelige ting i livet. Denne angst har f. eks. resulteret i, at jeg gentagne gange er blevet i dårlige parforhold. "Man ved trods alt hvad man har, men ikke hvad man får"...
Jeg har været bange for at træde ud af forhold, for så ville mit fundament jo vakle. Jeg er nu blevet meget bevidst om, at fundamentet skal findes inde i mig selv. Og når jeg hele tiden føler efter, hvad jeg har lyst til og ikke lyst til og jeg handler på det, så har jeg det godt, så er mit fundament intakt og så skal der utrolig meget til at ryste det... Vores terapiforløb er nu ophørt. Det var egentlig en svær beslutning, for det forløb har været rigtig godt for mig. Men terapi koster og nu har jeg en anden drøm som skal realiseres og det er der, jeg skal lægge mine penge fremover:0)
Men tak for din hjælp Mads - den har været stor...
Kh Carina
Kære Mads
.....tusind mange tak for din hjælp i det forgangne år. Det har været helt uvurderligt - både på det personlige plan, og også for Peter og jeg.
Vi er stadig sammen, den dag i dag. Men vores forhold har, føler jeg, ændret sig markant, fra før at være så opfyldt af skuffede forventninger m.v. til i dag langt mere glædesfyldt, tolerant og nærværende, hvilket vi et langt stykke hen ad vejen kan takke dig for.
Samtalerne gi'r selv den dag i dag, ofte stof til eftertanke, og jeg kan mærke, at det altså ikke bare gælder for mig.....
Du må virkelig meget undskylde, at jeg/vi aldrig vendte tilbage til dig, efter Peter rejse til USA......det var simpelthen bare for dårligt.
Med ønske om en rigtigt glædelig jul og et godt nytår, og held og lykke med alting fremover.
Jeg er, for mit vedkommende, blevet arbejdsfri per 1. december, men det var en selvvalgt fyring, og bestemt ikke noget jeg fortryder på nogen måde :-) Jeg ved ikke helt endnu hvad fremtiden kommer til at bringe - udover i første omgang i al fald en lille "familieorlov", som også er en ting jeg har drømt om, med mere tid til at koncentrere mig om ungerne.....
De varmeste hilsener
Sanne
Tak Mads
Mads; det var alle tiders stykke arbejde, du fik gjort med os i vores parforhold - selvfølgelig var det ikke lykkes uden os :-))
Men du har været meget inspirerende og fik virkelig udfordret os og vore "vante" forestillinger.
Det er omkring 2 år siden, at vi brugte dig som parterapeut, fordi hele vores liv sammen var ved at falde fra hinanden.
Det vigtigste, vi fik med fra dig er, at hver dag skal leves, og at vi skal være opmærksomme på hinanden.
Det prøver vi i høj grad at efterleve, og vi har aldrig haft det bedre sammen, end som vi har nu.
Vi har lært at værdsætte hinanden - det gjorde vi absolut ikke før.
Endnu engang - tak for din hjælp og med din medvirken kan vi derfor på tirsdag fejre, at vi stadig er sammen og virkelig elsker hinanden efter 25 år.
Tak for hjælpen.
John og Bente
Efter bare 3 års ægteskab var linjerne trukket kraftigt op. Skilsmisse???
Min kone og jeg har i dag kendt hinanden i 13 år og været gift i ca. 4 år. Men havde vi ikke været ”tossede nok ” til at tage kontakt til Mads havde vi nok stoppet ved de 3 års ægteskab.
Vi tog kontakt til Mads da vores parforhold var kørt helt af sporet.
Historien kort:
Mistilliden stortrives i forholdet, porno på nettet, flirter/kysser med kollega, snakker ikke sammen, ligegyldighed og kontrollerer hinanden ved hver given lejlighed. Kort sagt: meget tæt på enden.
Beslutningen var egentlig taget og huset sat til salg, da vi tog kontakt til Mads for at prøve at give det et sidste krampagtigt forsøg. Ikke mindst for at vi kunne skilles som voksne mennesker og se vores børn i øjnene bagefter.
Men hvorfor er det lige at man stadig har lyst til kæmpe for et forhold der indeholder løgn, bedrag og hemmeligheder? Pga. kærligheden…
Vi har haft et lidt uligevægtigt forhold, faktisk lige siden vi mødte hinanden. Min kone tog beslutningerne og jeg fulgte med. Det var det som Mads med et rigtig godt og humoristisk billede kaldte for ”familiekælken”. Min kone trækker og trækker denne kælk mens jeg og vores 2 drenge sidder i kælken. Endelig beslutter hun sig ”nej nu gider jeg sgu ikke trække denne rådne kælk mere” og smider snoren, kigger forventningsfuldt rundt kun for at finde ud af at det kun er hende der gider at slæbe kælken, og samler snoren op igen. Perfekt billede Mads ! En ting vi har brugt en del tid på er ”de uskrevne regler” eller retter sagt at få afskaffet disse regler. Vi har levet efter et regelsæt som aldrig har været defineret, hvem gør hvad og hvornår. Men vi kender jo hinanden så godt efter så mange år… Gu gør vi ej. Hvad forventes af en ved kun den der forventer, medmindre man har talt om det. En helt anden ting som kom op var drømme. Vores fælles drømme, som vi engang var sammen om og stræbte imod. Hvor blev de af? Vi havde faktisk helt glemt dem, indtil de blev hevet op af hatten hos Mads. Men også individuelle drømme, at tage handlingen over sit eget liv, at være levende og selv sørge for at de bliver til noget. Det er noget der giver et energi boost. Både til parforholdet men også personligt.
Med en ”gå til stålet ”terapeut som Mads, får man virkelig terapi så det kan mærkes. Med hans fantastiske evne til at sætte billeder på problemerne, så de bliver let forståelige og hans dejlige humoristiske forklaringer. Forstår han virkelig at få drejet, vendt og forklaret de mange problemer vi havde i vores ægteskab. Efter forløbet hos Mads er vi gået fra skilsmisseklar til nu at leve i et sundt, ærligt og samhørigt ægteskab, med respekt for hinanden og hinandens gode og dårlige sider.
Lev i nuet og nyd hinanden …. Det gør vi
Tusind tak for hjælpen Mads. Du får vores varmeste anbefaling.
Heidi og Morten
|